NYKØBING FALSTER SVANE APOTEK

Arbejdsglæde

 

Som apoteker på Svane Apoteket er det min allerhøjste prioritet, at mine medarbejder  er  tilfredse med deres arbejdsplads, deres arbejdsvilkår, deres arbejdsopgaver og deres indbyrdes forhold til hinanden. I bund og grund handler det om, at mine ansatte er glade for deres arbejde og at de hver morgen står op og smiler hele vejen på vej til deres arbejdsplads.  

 

 

Internt på Svanen har vi drøftet, hvad der giver arbejdsglæde og en fælles ting er, at vi skal have det sjovt. Grundlæggende skal det være sjovt, at være ansat på Svanen, selvom vi naturligvis arbejder seriøst med vores arbejdsopgaver. Det er vores opfattelse, at ”det sjove og det seriøse” sagtens kan kombineres, da vi forholder os professionelt til vores arbejdsopgaver.

 

 

Arbejdsglæde kan man dog ikke bestille med posten, men skal skabes af os selv – og det er vi begyndt på. Derfor vil apotekets kunder i fremtiden opleve, at vi spreder glæde – til hinanden og til kunderne. Jeg glæder mig derfor at byde jer alle velkommen til et anderledes sjov apotek

  

Med venlig hilsen

  

Betina Kjær Hansen

Apoteker

 

 

Når specialforetningen er billigst.

Kartofler, mælk og medicin - det hele ryger ned i indkøbsvognen på vej gennem supermarkedet. For når mælken er billigst her, er medicinen det jo nok også. Men det er faktisk billigere at købe medicin på apoteket. Vil du derfor spare penge, kan det betale sig at gå i specialforretningen.

 

 

Apoteket er en specialforretning - og det lyder dyrt. Men det er det ikke, tværtimod. Apoteket er faktisk det billigste sted at købe medicin. Det skyldes, at supermarkeder, discountkæder og kiosker som regel kun sælger ét medicinmærke. På apoteket kan man derimod finde et større sortiment, som også inkluderer mærker, der har fokus på at levere medicinen til en god pris - samtidig med at kvalitet og effekt er fuldt på højde med de alternative mærker.

 

Inden for receptpligtige lægemidler har apoteket desuden pligt til at tilbyde kunderne det billigste middel. På den måde sparede billigere alternativer sidste år samfundet og forbrugerne for samlet 3,5 mia. kr. i forhold til prisen på receptpligtig originalmedicin. Det viser en undersøgelse gennemført af Medica Consult. Apoteket er derfor et sikkert valg, både når det gælder håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin.

 

Mange danskere er prisbevidste, når de handler dagligvarer, men glemmer at være det, når de køber medicin. Det er forholdsvist nyt, at man kan købe medicin dér, hvor man køber mælk og mel, og derfor skal forbrugerne først nu til at lære, hvor medicinen er billigst. Mange går glip af store besparelser, fordi de vælger blindt, især blandt håndkøbslægemidlerne.