NYKØBING FALSTER SVANE APOTEK

Snyd dit næste forkølelsessår

Vær glad, hvis du aldrig har oplevet et forkølelsessår i udbrud – for så tilhører du et mindretal. Langt størsteparten af voksne danskere, omkring 80-90%, har nemlig antistoffer i blodet som tegn på, at de er smittede med herpes virus HSV1. Derfor har de fleste af os haft et forkølelsessår på et tidspunkt i vores liv – nogle dog uden synlige symptomer på dette. Forkølelsessår rammer rundt regnet en tredjedel af de smittede. De fleste ramte ligger i aldersgruppen 25-39 år, der i gennemsnit får udbrud tre gange årligt.

 

Virus hele livet

Ved forkølelsessår optræder den første HSV1-infektion ofte i 1-5 års alderen. Efter denne første smitte, typisk ved infektion i mundhulen, forbliver HSV-virus i en hvilende og permanent tilstand inde i nerverødderne. Senere i livet vender infektionen så tilbage som forkølelsessår i udbrud med bl.a. en prikkende, sviende og kløende fornemmelse til følge. Sagt med andre ord: Forkølelsessår på læben (kaldet labial herpes) ligger i en slags dvaletilstand hos mange mennesker og venter på de rette vilkår for at gå i udbrud.

 

Lettere smertefuldt

Såret er svært at skjule, hvis det først er i udbrud. Der kommer små blærer på læben, som omdannes til sår og skorper, der til sidst falder af efter 8-10 dage. Det kan være ubehageligt med lette smerter i huden, irritation og almen sygdomsfornemmelse. Samtidig har forkølelsessåret den uheldige ”bivirkning”, at det ofte kommer med andre sygdomme, hvor immunsystemet ligger underdrejet.

 

Kys og kram på pause

Forkølelsessår på læben smitter ved direkte fysisk kontakt. Kys og kram er bandlyst i hele udbrudsperioden fra den første snurrende og brændende fornemmelse og til det tidspunkt, hvor alle blærer er helet. Her mener sagkundskaben at smitten ophører. Over disse 8-10 dage må man altså ikke kysse og kramme, hvis man vil undgå at smitte andre mennesker.

 

Hvad fremkalder nye udbrud?

Fysisk stress ved f.eks. influenza, forkølelse eller halsbetændelse kan mindske kroppens modstandskraft og sende forkølelsessåret i udbrud. En travl hverdag med psykisk stress kan også disponere til herpes. Nogle kvinder har udbrud ved menstruation. Stærkt sollys, specielle fødevarer, temperaturforskelle og lokal irritation ved fx et tandlægebesøg kan også udløse processen – tilmed kan børn og unge med børne-eksem få store udbrud af herpes.

 

Tidlig behandling

Vær tidligt ude, når du skal behandle dit forkølelsessår. Så snart de første symptomer eller den tidligste hævelse med blærer viser sig, kan du påføre en creme, der hæm-mer herpesvirus. Smør på flere gange dagligt for at fremskynde ophelingen. Ved hyppige og langvarige udbrud af forkølelsessår kan det være nødvendigt med en forebyggende tabletbehandling med et virushæmmende stof. Tal med din egen læge om denne behandlingsform.

 

Tag apoteket med på råd

Forkølelsessår kan som nævnt skyldes mange faktorer, og derfor kan der også anvises forskellige behandlingsformer og lægemidler til at lindre på ubehaget. På apoteket står der faguddannede farmaceuter og farmakonomer klar til at rådgive omkring din situation:

 

– Forkølelsessår er en meget udbredt virusinfektion, som bunder i mange forskellige årsager og kan gå i udbrud på mange måder hos den enkelte. Normalt kan det lindres med en virushæmmende creme, men i nogle tilfælde er der også brug for receptpligtige lægemidler. På apoteket tilbyder vi viden, indsigt og den rette behandlingsform til den enkelte og vi fører altid de godkendte og aktuelle lægemidler på markedet, udtaler apoteker Betina Kjær Hansen på Nykøbing Falster Svane Apotek. 

 

Vil du vide mere? Kontakt Betina Kjær Hansen på Nykøbing Falster Svane Apotek på telefon 54 85 06 22.

 

Gode råd mod forkølelsessår

 

• Husk en god hygiejne. Vask hænder i varmt vand og sæbe efter berøring af læberne.

• Lad være med at pille i forkølelsessåret. Det kan inficere såret med bakterier og give smitte andre steder på kroppen.

• Styrk kroppens immunforsvar ved sund levevis; varieret kost, god motion og tilstrækkelig med søvn.

• Undgå direkte kontakt med forkølelsessår. Det kan sprede sig til andre steder på kroppen, fx på fingrene og kønsdelene.

• Forebyg reaktivering, hvis du ved at fx stærkt sollys, en stresset hverdag eller bestemte sygdomme udløser forkølelsessår.

• Vær ikke i nærheden af nyfødte børn, hvis du har forkølelsessår.

 

Kilder: www.sundhed.dk (Patienthåndbogen), www.netdoktor.dk, www.sundhedsguiden.dk og www.medicinmedfornuft.dk

 

Ugeavisen Guldborgssund uge 2 2012

 

Medicinforbrug steget kraftigt efter liberalisering

Siden liberaliseringen i 2001 er forbruget af liberaliseret håndkøbsmedicin steget med 56 procent, og der berettes oftere om afhængighed og skader som følge af overforbrug af liberaliseret håndkøbsmedicin.

 

Lægemiddelstyrelsen har i en analyse fra oktober 2011 peget på en beskeden stigning i salget af håndkøbsmedicin de sidste 4 år (fra 2006 til 2010) - selv om håndkøbsmedicinen blev liberaliseret til salg i supermarkeder, kiosker og på tankstationer allerede i 2001. Men denne konklusion holder på ingen måde stik, viser Apotekerforeningens gennemgang af tallene. Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at salget ikke er steget de sidste fire år, så derfor er der ikke er noget at bekymre sig om. Men i mine øjne er det misvisende. Siden liberaliseringen i 2001 er forbruget af håndkøbsmedicin steget kraftigt.,« siger Betina Kjær Hansen, apoteket på Nykøbing F Svane Apotek.

 

Apotekeren har tallene fra ”Lægemidler i Danmark 2011”, som samler relevante fakta om lægemidler og apoteksdrift i Danmark.

 

Tallene viser nemlig, at forbruget af de håndkøbslægemidler, der i 2001 blev liberaliseret til salg i detailhandelen, i perioden 2001 til 2010 er steget med 56 procent (målt i døgndoser). Ser man bort fra Hjertemagnyl, og Hjerdyl (der i 2007 igen blev gjort apoteksforbeholdt) blev der i 2010 endda i alt solgt 96 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin end i 2001.

 

Tallene viser også, at

 

• forbruget af nikotinmidler (målt i døgndoser) er steget med 112 procent siden liberaliseringen - men hele stigningen er sket i detailhandelen, mens apotekernes salg er faldet med 10 procent - og stadig flere bruger nikotinmidler længere end de anbefalede 6 måneder og stadig flere angiver selv at være blevet afhængige af midlerne

 

• forbruget af næsespray mod forkølelse er steget med 37 procent siden liberaliseringen - men hele stigningen er sket i detailhandelen, mens apotekernes salg er faldet med 28 procent - og øre-, næse- og halsspecialister melder oftere om patienter med skader på slimhinderne som følge af for lang tids brug af midlerne.

 

Derfor mener apoteker Betina Kjær Hansen – ligesom brancheforeningen Danmarks Apotekerforening - ikke, at det er et retvisende billede, der tegnes fra Lægemiddelstyrelsens og Dansk Erhvervs side, når man med baggrund i en nogenlunde stabil omsætning de seneste 4 år, konkluderer, at liberaliseringen for 10 år siden ikke har fået forbrugerne til at købe mere medicin, og at forbruget af håndkøbsmedicin er uproblematisk.

 

Betina Kjær Hansen er bekymret over det signal, som liberaliseringen af håndkøbslægemidler til salg i supermarkeder, kiosker og på tankstationer på linje med dagligvarer har sendt til danskerne. »Det er min vurdering, at befolkningen får den opfattelse af, at når man kan købe et produkt hos den lokale købmand, så er det nok ikke så farligt. Og det er ikke positivt. Håndkøbsmedicin er farligt og kan i værste fald være til mere skade end gavn, og på apoteket er det vores fornemmeste opgave at sikre korrekt og sikker brug af lægemidler - også dem i håndkøb« slutter apotekeren på Svane Apoteket.

 

Ugeavisen Guldborgssund uge 49 2011