Osteoporosedag ved osteoporoseforeningen 29. oktober 2019

Knogleskør eller knoglestærk

Osteoporoseforeningen fejrer den internationale osteoporosedag, ved at være til stede på en række apoteker, i oktober og november. Vi håber på, i samarbejde med Apotekerne, at rette ekstra opmærksomhed på de forskellige risikofaktorer, du skal være opmærksom på, i forhold til at udvikle knogleskørhed.

Du får her muligheden for at møde repræsentanter fra Osteoporoseforeningen, som kan tilbyde dig mere viden om forebyggelse og behandling.

Samtidig kan du få en snak om, hvad det er for risikofaktorer der kan spille ind i forhold til at udvikle knogleskørhed, som sygdommen jo hedder på dansk.

Der er ca. 550.000 danskere, der lider af knogleskørhed, både mænd og kvinder.

”Desværre går mange rundt med sygdommen uden selv at vide det, måske fordi de ikke kender til den, eller ikke ved, at de selv er i risikogruppen for at udvikle sygdommen”, fortæller formanden for lokalafdelingen Storstrøm, Anne Marie Hallenberg, som vil være til stede, sammen med andre repræsentanter på apoteket, klar til at svare på spørgsmål, for dig der gerne vil vide mere om sygdommen.

 

Alle er velkomne til at besøge os på

Nykøbing Falster Svane Apotek tirsdag d. 29. oktober kl. 10.30 – 16.00