Pressemeddelelse om dosisdispenseret medicin
Medicinen pakket og klar til brug !
Det kan have alvorlige konsekvenser ikke at have fuld kontrol over, hvor meget medicin, der er taget præcist hvornår. Specielt for ældre, der ofte tager flere slags medicin fra forskellige pakninger på forskellige tidspunkter af døgnet. Ved dosispakket medicin får du medicin til 14 dage pakket i små poser angivet med dato og tidspunkt for indtagelse.
"Dosispakket medicin er med til at sikre, at patienterne tager den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. På den måde får patienten præcis den behandling, som lægen har ordineret. Hvis patienten tager for meget medicin, kan der opstå bivirkninger, og omvendt kan virkningen udeblive, hvis patienten tager for lidt medicin. Dette undgås med dosispakket medicin og øger patientsikkerheden ” udtaler Apoteker, MPH Betina Kjær Hansen
Dosisdispensering er et doseringssystem af høj kvalitet, der øger patientsikkerheden. Medicinen pakkes centralt og dette foregår maskinelt, hvilket danner grundlaget for en rationel, sikker og økonomisk dosering.
Dosispakket medicin skal aftales med egen læge, som efterfølgende giver besked til apoteket. Det er vigtigt, at du er i stabil medicinering. Derudover forekommer der visse typer af medicin, som ikke kan dosispakkes. Det drejer sig f.eks. om brusetabletter, øjendråber eller anden flydende medicin.
”Dosispakket medicin er en rigtig god og sikker løsning for borgere i stabil medicinering” fortsætter apotekeren.
Hvis du vil vide mere om dosispakket medicin, er du velkommen til at henvende dig til Nykøbing F. Svane Apotek i åbningstiden eller læse mere om dosispakket medicin på apotekets hjemmeside - http://www.nykoebingf-svaneapotek.dk/1401.html
PRESSEMEDDELELSER
Hold modet oppe ved rygestop
Rygestop topper suverænt listen over danskernes nytårsforsætter, og rigtig mange rygere har de bedste intentioner, når rådhusklokkerne lyder ved årsskiftet. Men i løbet af januar måned får mange rygere tilbagefald og begynder at tænde cigaretterne igen. Det er faktisk ikke så usædvanligt endda. For ofte skal der flere forsøg til for at stoppe endeligt.
Hent pressemeddelelsen her (pdf)
Snyd dit næste forkølelsessår
Vær glad, hvis du aldrig har oplevet et forkølelsessår i udbrud – for så tilhører du et mindretal. Langt størsteparten af voksne danskere, omkring 80-90%, har nemlig antistoffer i blodet som tegn på, at de er smittede med herpes virus HSV1. Derfor har de fleste af os haft et forkølelsessår på et tidspunkt i vores liv – nogle dog uden synlige symptomer på dette. Forkølelsessår rammer rundt regnet en tredjedel af de smittede. De fleste ramte ligger i aldersgruppen 25-39 år, der i gennemsnit får udbrud tre gange årligt.
Hent pressemeddelelsen her (pdf)
Træk tabuet ud i toilettet
”Jeg får nemlig sådan en trykken for tarmene, det kommer altid over mig efter and. Det kan doktor Hansen bevidne”. Sådan siger fru murermester Jessen i skikkelse af Bodil Udsen i et afsnit af ”Matador”. Hun overskrider dermed takt og tone ved middagsselskabet og peger samtidig på et tabu, som lever i bedste velgående: Mave- og afføringsproblemer.
Kontroller din Flash plug-in, hvis du ikke kan se filmen.
Flash plug-in kan downloades gratis fra Adobes hjemmeside